Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
  • Bedst til konstruktioner

    Vi løfter totalrådgivning i samarbejde med andre fagspecialister

  • .

     

    Fokus, ansvar og faglighed

    Det handler om tillid. - Derfor arbejder vi kun med det, vi er bedst til!

  • .

     

     

    .

    Kompetencebaseret rådgivning

    Vi tror på, at et fagligt fokus og specialisering skaber merværdi for vores kunder

Vil du være en del af et ambitiøst team og udvikle dine projektlederegenskaber til næste niveau?

AB Clausen søger tværfaglig projektleder med kendskab til byggebranchen og erfaring inden for tværfaglig koordinering

VIRKSOMHEDEN DER VIL VÆRE BEDST TIL KONSTRUKTIONER

AB Clausen A/S er et rådgivende ingeniørfirma drevet af, at skabe et unikt og fokuseret miljø, hvor kundetilfredshed og faglighed trumfer bureaukrati og tunge processer. Kendetegnende for AB Clausen er vores uformelle tone, korte beslutningsprocesser og højt til loftet. Vi har det sjovt samtidig med, at vi laver det, vi bedst kan lide. Iværksætterånden lever i bedste velgående og vi er sætter en ære i at opretholde en agil og forandringsparat kultur, samtidig med, at vi med stolthed, kalder os Danmarks største specialiserede konstruktionsvirksomhed.

I 2018 lancerede AB Clausen Kompetencehjulet, et tværfagligt samarbejde med 65 specialister, som sammen løfter totalrådgivning. Konceptet bygger i alt sin enkelthed på, at specialisering skaber det bedste resultat hvormed kunden er sikret de bedst mulige kompetencer inden for de forskellige fagdiscipliner. Kompetencehjulet har taget fart i en sådan grad, at majoriteten af AB Clausens projekter i dag løftes i Kompetencehjulet. Derfor har vi nu brug for en stærk profil der vil kunne løfte det tværfaglige samarbejde og koordineringen med vores specialiserede samarbejdspartnere og kunder.

Læs mere om Kompetencehjulet

Tværfaglig projektleder med overblik og lyst til at gøre en forskel

Om du er uddannet ingeniør, arkitekt eller konstruktør er ikke det væsentlige. Derimod vægter vi et indgående tværfagligt kendskab til byggebranchen, herunder koordinering på tværs af fagdiscipliner fra kontrahering og tilbudsgivning til projekt- og projekteringsstyring. Du trives med at danne relationer, er en dygtig kommunikator og nyder at have overblikket og berøring med mange forskellige projekter.

  • +2 års erfaring som projektleder med kendskab til tværfaglig koordinering på tværs af fagdiscipliner
  • Erfaring med kontrahering og tilbud
  • En dygtig kommunikator der trives med at navigere på tværs af interessenter
  • Arbejder struktureret og tager ansvar

Med reference til Projektchef Kristoffer Krarup, vil du få en central rolle i virksomheden med mulighed for at præge udvikling og retningen af Kompetenchjulet, som er en vigtig del i AB Clausens vækststrategi frem mod 2020.

DU FÅR EN SPÆNDENDE HVERDAG I EN VIRKSOMHED I VÆKST

AB Clausens mission er anerkendt af markedet og bygherrer, og det har understøttet en bæredygtig vækst med stigende efterspørgsel på vores ydelser, som de seneste tre år blevet markeret med en kåring som Gazelle-virksomhed samt en pris for “Årets virksomhed 2018” i Rødovre Kommune. Du får med andre ord mulighed for at blive del af en virksomhed i markant vækst, i et spændende og selvstændigt job, med en stor grad af frihed og fokus på fagligt miljø, vidensdeling, tværfaglighed og arbejdsglæde.

Herudover tilbyder vi et stort netværk af rådgivende ingeniører, arkitekter og andre af byggeriets parter samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling, bl.a. igennem AB Clausen Academy. Vi har planlagt skitur i 2019, en lækker frokostordning samt personalegoder i form af bl.a. massageordning og diverse rabataftaler.

Du vil blive tilbudt en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer samt sundheds- og pensionsordning.

12

Søg stillingen som tværfaglig projektleder allerede idag!

Vil du være med på holdet?

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Projektchef Kristoffer Krarup på mail kkr@abclausen.dk eller via telefon +45 4290 9993. Send din ansøgning, CV samt relevante dokumenter till hr@abclausen.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!