AB Clausen A/S Rådgivende Ingeniører A/S

Bedst til konstruktioner

Nyeste tal fastslår: Samtalekøkkenet er familiens centrum og sikre tophit

Nyeste tal fastslår: Samtalekøkkenet er familiens centrum og sikre tophit

.
.
17. maj 2016
Mette G. Petersen
.
Af Mette G. Petersen
Tlf. 2594 8177

.
Samtalekøkkenet topper stadig ønskelisten over boligforbedringer og ikke kun herhjemme. En ny undersøgelse viser, at et overvældende flertal af amerikan-ske boligejere vælger all-in-one køkkenet frem for det afgrænsede køkkenrum. 

.
Herhjemme bekræfter en række enslydende branchetal og målinger, at danskerne – og endog  i endnu højere procenttal – fortsat betragter samtalekøkkenet for familiens centrale omdrejningspunkt og vigtigste samlingssted.

Således ender netop nu 85 procent af de vægge, som ingeniørfirmaet AB Clausen A/S undersøger, med at blive revet ned for at give plads til et nyt køkkenalrum.

“I snit leverer vi statistiske beregninger på to vægge om dagen,” siger Allan Kure, bygningsingeniør hos AB Clausen.

“Disse bunder stort set altid i, at vores kunde ønsker at bygge om for at realisere drømmen om det lyse og åbne køkken med plads til tæt samvær med familien, mens man laver mad.”
.

Omdrejningspunkt

Også ejendomsmæglere, køkkenproducenter med flere afviser livsstilseksperters løse påstande om, at samtalekøkkenets æra skulle lakke mod enden.

I en tid hvor interessen for madlavning boom´er både på tv-skærmen og i køkkenet, foretrækker danskerne ifølge eksperterne i dag at kokkerere i aflukkede madværk-steder uden plads til ´forstyrrende´ elementer.

“Nej, tværtimod prioriterer vi i disse år at have både madværksteder og samtalekøk-kener i én og samme enhed,” siger Helle Fyllgraf, marketingdirektør hos køkkenfirma-et Invita.

“Hvis der er plads nok, vælger danskere stort set altid et samtalekøkken. Rigtig mange af vores kunder prioriterer gerne at rive en væg ned for at opfylde familiens drøm om et samtalekøkken.”
 

Kitchen2

“Hvis der er tilstrækkelig plads, vælger vi danskere næsten altid samtalekøkkenet,” siger Helle Fyllgraf.


“Vi foretrækker kogesektion og de rigtige hvidevarer til madlavningen: Flexinduction, dampovn, quooker og så videre. Kogesektionen behøver ikke længere at ligge i øen, men kan sagtens være placeret langs væggen.

I stedet anvender vi gerne den ´efterladte´ kogeø som bardisk eller socialt omdrej-ningspunkt, der så absolut stadig sagtens kan bære titlen samtalekøkken,” pointerer Helle Fyllgraf.
.

Solid investering

Samtalekøkkenets fortsat stormende popularitet bekræftes også af danske ejendoms-mæglere, der betragter og ikke tøver med at titulere det som husets omdrejningspunkt samt symbol på den moderne familie.

“Det moderne køkkenalrum er og bliver en af de allerbedste investeringer, som man kan foretage i sit hjem,” fastslår Christian Brøndum, ejendomsmægler og indehaver hos RealMæglerne.

“Det er ikke kun, men også min personlige mæglererfaring, at et samtalekøkken giver langt flere købere, langt hurtigere salg samt langt mindre afslag i prisen.

Hvis hvidevarer og køkken holdes i tilpas neutrale farver, er man endda i bedste fald i stand til at hente sin investering flere gange hjem igen ved et efterfølgende salg.”

 .

Kitchen2

“Godt 85 procent af de vægge, vi undersøger, rives ned som led i etablering af et køkkenalrum,” siger projektchef Allan Kure.

.
Samtalekøkkenet rangerer således nu som før som drømmekøkkenet over dem alle for titusindvis af danskere – og dét selv om en væg ofte må lade livet for at opfylde køkkendrømmen om plads til både madlavning og familie.

En tendens, der bekræftes af det rådgivende ingeniørfirma AB Clausen, specialister i bærende konstruktioner.

Aktuelle tal fra AB Clausen dokumenter, at stadig flere danske boligejere søger pro-fessionel rådgivning til at fjerne fortsat flere vægge.

“Men at fjerne en væg, der ligger i vejen for det store samtale- og ønskekøkken, er imidlertid ikke altid lige til. Processen kræver både tålmodighed og kompetent råd-givning,” advarer konstruktionsingeniør Allan Kure.
.

Farlige vægge

“Før en boligejer overhovedet begynder at drømme om et nyt køkkenalrum, bør hun allerførst sikre sig, at væggen, der skal rives ned, ikke er bærende.

Det kan forårsage alvorlige skader på huset, hvis man sådan blot uden videre fjerner en bærende væg – ja, i værste fald risikerer huset at brase sammen. Typiske skader i øvrigt er revner og sætningskader,” siger Allan Kure.

En ingeniør bør derfor altid beregne lasten, der hviler på væggen. Er den bærende, skal der altid skabes en ny konstruktion med en bjælke som erstatning for væggen.
.

Kitchen3

Det kan forårsage alvorlige skader, hvis man sådan uden videre fjerner en bærende væg.

.
Processen kan let tage op til tre måneder, og det kommer ikke sjældent bag på en utålmodig boligejer.

Ingeniørfirmaet AB Clausen ser til tider resultatet af håndværkere og gør-det-selv folk, der ikke har været enten grundige eller tålmodige nok.

For at spare tid og penge lader de ofte den bærende væg stå, men river til gengæld en stabiliserende væg ned med resultat, at huset slår revner, eller ydervægge kollapser, når den første storm sætter ind.
.

Vigtige beregninger

“Støder den stabiliserende væg eksempelvis vinkelret op til ydermuren, kræver det vigtige beregninger at fjerne den. I nogle tilfælde er det slet ikke muligt at flytte en stabiliserende væg, da man svækker stabiliteten for meget.

“Dit ny køkkenalrum kan således godt gå hen og blive et større ombygningsprojekt, end du lige tror. Men har du tålmodigheden og den rigtige rådgivning, så er projektet det hele værd – økonomisk såvel som socialt,” pointerer ingeniør Allan Kure. •

.

 

Luxury Open Kitchen.

7 sikre tips til dit nye samtalekøkken

• Vægge, der går parallelt med bjælker og spær, er typisk billigere at fjerne.

• Ejendomme før 1890 kan rumme bindingsværk, der kan være kompliceret at fjerne.

• Selv om væggen ikke er bærende, bør man sikre sig, at den ikke er stabiliserende, før den fjernes.

• Næsten alle ændringer af enfamilieshuse kræver ikke byggetilladelse, sålænge de foretages inden for husets eksisterende vægge, men der bør altid udføres statiske beregninger.

• Brug en håndværker med erfaring i at fjerne bærende vægge – forkert udførelse kan koste dyrt, hvis hele ejendommen revner.

• Benyt en rådgivende ingeniør til at hjælpe med de nødvendige statiske beregninger og tegninger, som danner grundlag for byggetilladelse samt byggearbejdet.

• Det kan tage op til tre måneder fra, at ingeniøren påbegynder projektet, kommunen giver byggetilladelse, og mureren får udført opgaven.

Kilde: AB Clausen A/S Rådgivende Ingeniører
.

Tilbage til nyheder