Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Valby Boldklub - Klubhus

Nyopførsel af klubhus for Københavns Kommune Kultur og Fritidsforvaltning

ProjektValby Boldklub - Klubhus
AdresseJulius Andersens Vej 10, 2450 Købehavn SV
BygherreKøbehavns Kommune
Byggesum6.200.000 DKK
RådgivningDelt rådgivning
EntrepriseformTotalentreprise
År2018
Areal350 m2
TR / URDelt rådgivning mellem DSA ARK Studio, EKJ og AB Clausen.

Projektets karakter

Valby Boldklub er en nybygning i Valby Idrætspark under det strategiske partnerskab PLUS. Med det nye klubhus har Valby Boldklub fået en tidssvarende, veldisponeret klubhusfacilitet med isolering, omklædning til både mænd og kvinder, bad, mødelokale, toiletter, depot og teknikrum.Derudover indeholder det nye klubhus et rummeligt fælleslokale med køkken, der understøtter den sociale dimension af klublivet.

Materialevalget er træ, beton og stål og der anvendes udelukkende synlige installationer. Husets rå udtryk spiller sammen med hensigten om at skabe gode muligheder for en robust brug af huset samt minimere udgifter til anlæg og til den efterfølgende drift. Bygningen er udført i ét plan, med en indskudt etage i fælleslokalet. Klubhuset skal danne nye fælles faciliter for Valby boldklub. Bygningens bærende og stabiliserende system er udført som en indvendig synlig stålrammekonstruktion, og danner rygraden for bygningens lette beklædning.

AB Clausens rolle

I tæt samarbejde med totalentreprenør, arkitekt og ingeniør på installationer har AB Clausen løftet ansvaret for bærende konstruktioner, herunder projektering af fundamenter og stålramme.
Indervægge opbygges som gasbetonvægge. Nyt terrændæk og fundamenter støbes i beton. Spær udføres som stålspær iht. leverandør.

Brugen af bygningen henføres til fritidsaktivitet og mindre forsamlinger. Højde fra terræn til højeste tagryg er 6,7 m. Tagets har en hældning på den ene side er 20° og 45° på den anden side. Tagkonstruktion udføres som en stiv ramme iht. leverandør (se nedenstående figur). Samlinger i spærkonstruktionen udføres som momentstive samlinger. Laster afleveres til punktfundament.

Vil du vide mere om projekteringen af Klubhuset

Valby Boldklub