Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Postcentralen skal transformeres til hotel

Renovering og omdannelse af 25.400 m2 bevaringsværdig ejendom i hjertet af København

ProjektPost Hotel
AdresseTietgensgade, KBH K
BygherreStrawberry Brothers / Nordic Hotels & Resorts
ByggesumFortrolig
RådgivningTotalrådgivning
EntrepriseformTotalentreprise
År2019
Areal25400 m2
TR / URArkitekterna Krook & Tjäder står bag arkitekturen i samarbejde med Kullegaard A/S. Ingeniørrådgivningen varetages af Ab Clausen A/S (konstruktioner) og AI A/S (installationer)

Centralpostbygningen er opført som hovedsæde for Post- og Telegrafvæsenet i 1912 med en central placering i København, omkranset af gaderne Tietgensgade, Bernstorffsgade, jernbaneterrænet på Vesterbro og nær Københavns Hovedbanegård. Centralpostbygningen er opført i en fransk inspireret nybarok stil og tegnet af DSB-arkitekten Heinrich Wenck, som også tegnede Københavns Hovedbanegård. Centralpostbygningen er opført i perioden 1909–1912, og blev indviet den 22. september 1912. Da de indre dele af bygningen er ombygget i flere omgange, har den ikke kunnet fredes, men har høj bevaringsværdi.

Billede: www.byggefaktor.dk

Den historiske bygning står nu overfor et nyt kapitel, idet de 25.400m2 forvandles til et luksushotel med plads til 390 værelser. Posthotellet bliver et fritstående hotel på linje med for eksempel Hotel Skt. Petri i Indre By og vil henvende sig til kvalitetsbevidste forretningsgæster og turister. Hotellet får omkring 400 værelser fordelt på fem etager, og gæsterne vil have adgang til både konferencefaciliteter, wellness og fem forskellige restaurant- og barkoncepter. Projektet skal afleveres til bygherren med udgangen af 2019.

Bygningens ydre udtryk bevares, men der etableres nyt tag og gennemføres en gennemgribende indvendig ombygning. Ligeledes anlægges nyt gårdrum. Arbejdet blev påbegyndt i foråret 2017 og forventes afsluttet med ved udgangen af 2019.

Nyt kvarter i byen

Hotellet bliver en del af et nyt kvarter i byen, kaldet Postgrunden, med Københavns Hovedbanegård og vandet som nabo. Området skal bindes sammen i en ny grøn forbindelse af cykelstrøg, åbne pladser, gangbroer og taghaver – fra København H og langs vandet til Dybbølsbro. Bygningsmæssigt vil Københavns nye kvarter blive en blanding af erhverv, boliger og ikke mindst hotel.

AB Clausens rolle

Når det store byggeprojekt er færdigt og den ikoniske Postcentral er transformeret til et af Danmarks største hoteller, har AB Clausen bidraget i form af, at løfte ansvaret for konstruktionsarbejdet i renoveringen af den historiske bygning.

Projekteringen omfatter alt fra en indledende koncept fastlæggelse af alle fremtidige bærende konstruktioner. Herefter hovedprojekt indeholdende projektgrundlag, statiske beregninger, konstruktionsplaner og detaljer, konstruktiv nedrivning, midlertidig afstivning samt ingeniørprojekter koordineret med igangværende arbejder på nabogrunden.

Byggearbejdet udføres som totalentreprise af Hent Danmark A/S. Arkitekterna Krook & Tjäder står arkitekturen i samarbejde med Kullegaard A/S. Ingeniørrådgivningen varetages af AB Clausen A/S (konstruktioner) og AI A/S (installationer). Julie Kierkegaard A/S er landskabsarkitekt.

Reference
Hent Danmark A/S: Jes Bergmann, mail: jes.bergmann@hent.no og tlf.: 30461085

Bygherreansvarlig: Projektdirektør Henrik Qvist Jensen, mail: henrik.jensen@strawberry.se, tlf.: 2830 890

photo-1495293473431-c6726cfd2e90

Renovering og omdannelse af 25.400 m2 bevaringsværdig ejendom i hjertet af København

Download referencen som pdf

Vil du vide mere om AB Clausens rolle i dette spændende projekt?