Kongelundsvej

Nyopførelse af Kongerækkerne, 21 boliger, heraf 3 rækkehuse og 18 lejligheder fordelt på 3 boligblokke med et total af 1996 m2 opført i porebeton

ProjektKongelundsvej
AdresseKongelundsvej 364, 2770 Kastrup
BygherreJN Construction
Byggesum34.000.000 DKK
RådgivningTotalrådgivning
EntrepriseformFagentreprise
År2018
Areal1996 m2
TR / URArkitema løfter arkitektrollen mens AB Clausen løfter alle ingeniørfag med Sori som underrådgiver på installationer

Opgavens karakter

Nyopførelse af Kongerækkerne, bestående af 21 boliger, heraf 3 rækkehuse i to plan og 18 lejligheder fordelt ud på 3 boligblokke på hver især 2 etager, med tilhørende altaner. I mellem boligerne er der grønne arealer, og boligerne får egen terrasser og haverum. Boligerne får adresse på Bryrupvej.

Byggeriet opføres i høj kvalitet, med moderne funktionelle detaljer, med lejligheder på en størrelse fra 80-101 m2 og rækkehusene fra 130-136 m2.

De bærende konstruktioner opføres i porebeton, hvilket kræver grundige statiske beregninger på grund af materialets lave vægt, der skal sikre, at huset kan holde til påvirkninger fra især vind. Installationer føres i installationsskakte, som er placeret strategisk i bygningen.

AB Clausens rolle

Projekteringen omfatter alle de konstruktive udfordringer som vil gøre sig gældende i relation til nybyggeri. Det være sig bærende konstruktioner som helhed, herunder fundering samt integration af udemiljø. Hovedkonstruktioner består af:

  • Betondæk i terræn
  • Porebetondæk
  • Stålsøjler
  • Stålbjælker
  • Porebetonvægge

Byggearbejdet udføres som en fagentreprise med Arkitema Arkitekter og AB Clausen som totalrådgiver på ingeniørfagene med Sori som underrådgiver på installationer.

 

ReferenceKongeundsvej2018

Vil du vide mere om AB Clausens rolle i projektet?

Download reference