Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Dahlerups Tårn - 40.000 m2 i Carlsberg Byen

Anerkendt statiker på bygning bestående af højhus og tilhørende karré med et samlet areal på knap 40.000 m² fordelt på bolig, erhverv, detail, café, restaurant og P-kælder

ProjektDahlerups Tårn
AdresseCarlsberg Byen, København
BygherreCarlsberg Byen P/S
ByggesumFortrolig
RådgivningAnerkendt Statiker
EntrepriseformTotalentreprise
År2021
Areal40000 m2
TR / URSchmidt Hammer Lassen Arkitekter, Cowi og Bisgaard Landskab danner rådgivningsteam med ZÜBLIN som totalentreprenør på projekteringen af det kommende 80 meter højhus i den nordvestlige ende af Carlsberg Byen.

Projektets karakter

I smørhullet mellem Frederiksberg, Valby og Vesterbro finder du Københavns nye bykvarter: Carlsberg Byen. Det tidligere bryggeriområde er i fuld gang med forvandlingen fra industrigrund til et levende bykvarter, hvor mennesker bor, arbejder, studerer og nyder bylivet. I alt opføres 3.100 boliger, heraf 2.500 ejerboliger og 600 lejeboliger. I alt bygges cirka 600.000 m2 fordelt med 50 pct. til boliger, 35 pct. til butikker og erhverv og 15 pct. til kultur, idræt og institutioner.

Masterplanen tager afsæt i områdets historiske kvaliteter og Carlsberg Byen vil derfor være karakteriseret ved tæt bebyggelse med attraktive byrum og pladser, smalle gader og snævre passager. Et gennemgående træk vil være, at mange af bygningerne rummer butikker i stueplan, og kontorer, uddannelsesinstitutioner og boliger på de øvrige etager. Planen, udviklet på basis af arkitektfirmaet Entasis’ visioner vandt førsteprisen som verdens bedste masterplan på World Architecture Festival i Barcelona i 2009.

Dahlerups Tårn – 80 meter højhus i Carlsberg Byen

Schmidt Hammer Lassen Arkitekter, Cowi og Bisgaard Landskab danner rådgivningsteam med ZÜBLIN som totalentreprenør på projekteringen af det kommende 80 meter højhus i den nordvestlige ende af Carlsberg Byen.

Det 80 meter høje tårnhus forventes opført i 2021 og kommer til at indgå i en familie på i alt 9 tårne, hvor Bohrs Tårn i august 2017 stod færdigt som det første. Boligerne ligger fra 4.-23. etage, mens den nederste del af byggeriet kommer til at bestå af et kontorhus, cafeer og butikker, hvor facaden er beklædt med røde teglsten, som også går igen i de historiske bygninger.

dahlerupstaarnmagasinetkbh2

Anerkendt Statiker

AB Clausens rolle

I kraft af AB Clausens spidskompetencer inden for bærende konstruktioner, har virksomheden fået til opgave at yde teknisk rådgivning og bistand i rollen som anerkendt statiker. Projekteringen udføres i Tyskland af ZÜBLINS egen ingeniørafdeling.

Reference

ZÜBLIN A/S, projekteringsleder Peter M. Houd

Billedemateriale: Carlsbergbyen.dk