AB Clausen A/S Rådgivende Ingeniører A/S

Bedst til konstruktioner

Bremerholm 6

Bremerholm 6

Projekt:                        Bremerholm 6
Årstal:                          2016
Adresse:                      Bremerholm 6, 1069 København K
Bygherre:                    Dansk Ejendoms Management A/S
Rådgivning:                Konstruktionsrådgivning
Entrepriseform:        Hovedentreprise
Forventet byggesum: Ca. kr. 70 mio.

5-stjernet luksushotel i Indre København

Dongs gamle transformerstation på Bremerholm 6 skal omdannes til nyt luksuriøst 5-stjernet boutique hotel med 31 værelser. Hotellet bliver i international standard, som København ikke har set magen til før – og AB Clausen er udvalgt til at være konstruktionsrådgivere på dette store og spændende projekt. 

Den gamle transformerstation har forsynet københavnerne med elektricitet siden 60’erne og frem til 2013. Men nu er det slut, stationen er afviklet og en ny anvendelse af bygningen er planlagt, og snart går byggeriet i gang. Et nyt 5-stjernet boutique hotel af international standard skal have hjemme på den centrale beliggenhed i en af Københavns klassicistiske karréer, og byggeriet bliver stort. Hotellet kommer til at rumme 31 værelse, og det får en standard, der ikke før er set i København.

Ikke nok med at transformerstationen skal ombygges, men en større tilbygning er også planlagt. Det eksisterende areal på ca. 1350 m2 skal forøges til ca. 1950m2 plus 75 m2 terrasse.

Bygningen, som er opført i 1962-1963, er en gammel og robust insitu-støbt konstruktion. Til ombygningen skal der udføres omfattende indgriben i de bærende og stabiliserende betonkonstruktioner, hvortil der skal projekteres nye stål-, beton og kompositkonstruktioner til de nye forhold. Bygningens robuste og rå look ønskes dog bevaret.

I stueetagen etableres bl.a. lobby- og barområder med 12 meter til loftet. Ejendommen skal renoveres på samtlige etager, hvor brugsarealer udvides og indrettes på ny. Ydermere skal betontagkonstruktion fjernes, og der skal etableres en ekstra tagetage samt ny tagkonstruktion. På 4. etage er det planen at fjerne dækket helt og derefter etablere det igen højere for på den måde at give bedre rumhøjde.

Herudover skal facaden renoveres fuldstændig og mange nye vinduer skal etableres, hvor man dog på facade mod gaden dog i så vidt muligt omfange vil bevare de ophængte synlige stålprofiler. Også bagsiden får et ansigtsløft i form af altaner på samtlige etager.

Under den omfattende ombygning af transformerstationen bliver der også etableret elevatorskakte, så fremtidige gæster bedre kan komme omkring med bagage.

Ydermere skal der foretages gennembrydning af etageadskillelser og fjernelse samt etablering af nye stabiliserende konstruktioner, hvortil der ligeledes skal eftervises fuld stabilitet af ejendommen.

Kælderen skal sænkes for at opnå bedre rumhøjde, hovedindgangen bliver renoveret og så bliver der både bygget en 75m2 terrasse på bagsiden samt en ny bygning i baggården, hvorpå der skal etableres tagterrasse. Alt i alt et omfattende byggeprojekt, der skal gøre de eksisterende arealer til nye, større luksusarealer.

AB Clausens rolle

Når det store byggeprojekt er færdigt og Københavns nye hotel står klar til gæster, så har AB Clausen været med til at sætte sit fingeraftryk på projektet. AB Clausen fungerer nemlig som konstruktionsrådgiver på hele byggeprojektet. Hertil påtager vi os også rollen som projekteringsleder for kloakarbejdet.

Hertil påtager vi os også rollen som projekteringsleder for kloakarbejdet.

De sociale medier

Vi kan næsten ikke få armene ned. Vi er for nyligt blevet udvalgt til at være konstruktionsrådgivere på et nyt stort byggeprojekt på Bremerholm 6. Dongs gamle transformerstation, som har forsynet Københavnerne med elektricitet siden 60’erne og frem til 2013 skal have ny anvendelse. Den gamle transformerstation på ca. 1400 m2 skal omdannes til ca 2000 m2 hotel i indre København, og vi skal være med.

Vi glæder os til at komme i gang med denne spændende opgave.

Læs mere om projektet her.

Hent reference som pdf her.

 

Tilbage til referencer

Tilbage til forside