AB Clausen A/S Rådgivende Ingeniører A/S

Bedst til konstruktioner

Nu åbner Det Biologiske “Affaldshus”

Nu åbner Det Biologiske “Affaldshus”

.
.
Steen_Uno9. juni 2016
.
Af Steen Uno
Tlf. 3030 8080

.
Det bæredygtige byggeeksperiment Det Biologiske Hus, hvor AB Clausen A/S har projekteret de bærende konstruktioner, står nu klar til at blive præsenteret ved en åbningsevent i august på bygge- og boligudstillingen HUSET i Middelfart.  
 

Det innovative byggeprojekt opført med støtte fra Miljøministeriet indledtes i 2014, hvor AB Clausen trådte nye stier og begyndte sine statiske beregninger af de uvante biologiske byggematerialer fremstillet af restprodukter fra landbruget.

Nu står det 153 m² store, bæredygtige parcelhus næsten ´indflytningsparat´ og gør klar til at blive officielt åbnet for besøgende på Danmarks største permanente bygge- og boligudstilling på Fyn.

“Det bliver fantastisk spændende og interessant at se vores biologiske affaldshus i sin færdige version,” siger  konstruktionsingeniør hos AB Clausen, Thomas Torp.
.

Affaldshalm 

“Vores udfordring fra starten var at forstå det ny bæredygtige byggekoncept, der skulle baseres på kassetter af presset affaldshalm.

Det var nemlig allerførste gang, at vi skulle lave ingeniørberegninger på halmplader som dele af bærende konstruktioner,” tilføjer Thomas Torp.
.

Biologiske_Hus_ny2

Det Biologiske Hus opført af restprodukter fra dansk landbrug gør klar til Grand Opening i august ved Danmarks største permanente bygge- og boligudstilling HUSET i Middelfart.

.
Det Biologiske Hus er fra yderst til inderst bygget af restprodukter fra dansk landbrug og danske fødevarer med målrettet fokus på grøn vækst og et sundt indeklima.

Den bæredygtige nyskabelse i dansk byggeri, hvor der ud over halm undervejs er blevet eksperimenteret med tomatstængler, søgræs og flere andre biologiske rest-produkter, er skabt og tegnet af det innovative danske arkitekthus EEN TIL EEN.

Huset er gennemført som Cradle-to-Cradle produkt og kan holde i mange år frem, hvorpå det siden kan smides på kompostbunken for at blive biologisk nedbrudt uden at efterlade sig spor i naturen.
.

Fremtidens byggeri 

“Vi havde nogle tyske data og tal fra Tekonologisk Institut at gå ud fra, men ellers måtte vi i samarbejde med EEN TIL EENs arkitekter selv finde frem til de nødvendige værdistyrketal for halmkassetterne.

Det Biologiske Hus er opført som et ´Lego-samlesæt´, hvor alle de præproducerede elementer sættes sammen på husets grund på udstillingsområdet i Middelfart,” siger konstruktionsingeniør Thomas Torp.
.

BiologiskeHus3

“Hos AB Clausen er vi klar til at kaste os over endnu flere innovative bæredygtige byggepro-jekter,” fastslår en af kræfterne bag Det Biologiske Hus, konstruktionsingeniør Thomas Torp.

.
Han var ved Byggecentrums store konference Fremtidens Bæredygtighed sidste år på Fyn indbudt til at fortælle om AB Clausens erfaringer med at beregne og projektere – nåja,  bæredygtigheden i bygnings-eksperimentets bærende dele og konstruktioner.

“Hos AB Clausen er vi kolossalt interesserede i fremover at engagere os i endnu flere innovative bæredygtige projekter. De tilhører uden diskussion fremtidens byggeri og adskillige af fremtidens arkitekt- og ingeniøropgaver,” pointerer Thomas Torp.
.

Nye udstillinger 

“Det Biologiske Hus peger fremad og anviser nye muligheder for fremtidens bolig-byggeri,” siger Jan Røgind Jørgensen, direktør hos HUSET i Middelfart.

“Rundt om Det Biologiske Hus vil vi derfor fremover vise nye udstillinger af andre bæredygtige materialer, så vores besøgende kan se, hvor langt vi i dag vitterlig er kommet med bæredygtige byggematerialer.”  •

.
Læs mere her
Huset Middelfarts bud på bæredygtigt byggeri
Abclausen.dk: Det Biologiske Hus

.
Tilbage til nyheder