AB Clausen A/S Rådgivende Ingeniører A/S

Bedst til konstruktioner

Konstruktionsberegninger af et stillads

Konstruktionsberegninger af et stillads

Konstruktionsberegninger af et stillads sikrer en nødvendig styrke og stabilitet og giver derved gode sikkerheds- og sundhedsmæssige betingelser til de personer, der skal arbejde fra det. Stilladser, der konstruktionsmæssigt er udført uforsvarligt, kan under givne klimatiske forhold, fx i stormvejr, risikere at styrte ned med fare for stilladsarbejderens sikkerhed, samt risiko for at stilladset vælter ned på forbipasserende personer.

I stilladsbranchen benyttes begrebet systemstillads, som typisk består af søjle- eller rammestilladser til bl.a. facade- og murerarbejde og kan opstilles i forskellige bredde- og lastklasser og i forskellige konstruktioner, både med og uden konsoldæk. For at stilladset kan anvendes forsvarligt er det en forudsætning, at der er truffet de rigtige beslutninger om bl.a. lastklasse, breddeklasse og at der er taget højde for de arbejdsprocesser, der skal udføres fra stilladset, samt evt. oplagring af tungere materialer.

Illustration 1: Systemstillads bestående af rammer til facade- og murerarbejde.

Et stillads kendetegnes som en midlertidig konstruktion og beregnes efter DS/EN 12811-1. Fabrikanten af systemstilladset leverer typisk stilladset i overensstemmelse med ovenstående danske standard og med en brugsanvisning, der bl.a. angiver, hvilke last- og breddeklasser stilladset kan opstilles i. Såfremt et systemstillads opstilles helt eller delvis på en anden måde end den standardopstilling, der er forudsat i fabrikantens brugsanvisning, er en konstruktionsberegning nødvendig. Arbejdstilsynet foreskriver, at konstruktionsberegningen skal udarbejdes af en særlig sagkyndige, fx en bygningsingeniør, og skal omfatte en styrke- og stabilitetsberegning, der har til formål at dokumentere, at systemstilladsets opstilling bæreevnemæssigt er forsvarlig.

Konstruktionsberegninger af et systemstillads sikrer at kræfterne føres korrekt videre

“Konstruktionsberegninger af et systemstillads skal sikre, at kræfterne føres korrekt videre i stilladset og at de kan optages i de vandrette forankringspunkter, samt de lodrette understøtninger i bunden af stilladset” forklarer Burak Demirci, konstruktionsingeniør og projektleder hos AB Clausen – Rådgivende Ingeniører A/S. Særligt ved overdækningskonstruktioner, hvor der opstår vindsug i gittertagkonstruktionen, er det nødvendigt at fastholde stilladsrammen for store tryk- og trækkræfter. Overdækningen til et systemstillads bliver brugt, hvor byggeprojektet foregår over en længere periode og er med til, at vejrforhold ikke påvirker og fordyrer byggeriet.

Illustration 2: Overdækningskonstruktion, der primært har til formål at beskytte eksisterende konstruktioner mod dårlige vejrforhold.

Et stillads er en let konstruktion, der er modtagelig over for vindpåvirkning. Vindlastens virkning afhænger af stilladsets beklædning, som fx kan være udført med vandtæt folie eller med et net. “Ved en konstruktionsberegning er det derfor yderst vigtigt at orientere stilladsopstilleren om de forudsætninger, der er gældende for beregningerne. I særlige tilfælde kan det bl.a. være nødvendigt at udføre konstruktionsberegningerne med 1-års vind og dermed en reduceret vindpåvirkning. I givet fald skal stilladsopstilleren være orienteret om at iværksætte en nødplan, såfremt vindhastigheden overskrider 20 m/s. Nødplanen kan eksempelvis bestå i at fjerne nettet fra overdækningskonstruktionen og derved mindske vindpåvirkningen på stilladset” pointerer Burak Demirci.

Stilladset skal forankres til en fast bygningsdel, der er tilstrækkelig stiv og holdbar til at kunne fastholde stilladset. Sædvanligvis forankres stilladset til ydermuren, hvor konstruktionsberegningen skal angive den nødvendige forankring af stilladset. Det skal dokumenteres, at ydermuren kan optage de træk- og trykkræfter, der opstår fra bl.a. vindlasten og det arbejde, der skal udføres fra stilladset. For at sikre at ydermuren kan optage trækkraften, bør der foretages en udtræksprøve af fastgørelsen i bygningens facade ved brug af et trækprøveapparat af stilladsets fastgørelse.

Illustration 3: Forankring af stillads. En konstruktionsberegning kan dokumentere, hvilke kræfter stilladset skal forankres med og kan bidrage til, at det er forsvarligt at arbejde fra stilladset (Arbejdstilsynet).

Understøtning til systemstillader

De fleste systemstilladser er placeret på terræn, hvor der enten benyttes en planke som understøtning eller en opklodsning, der maksimalt må være 0,2 meter højt. Sommetider er det nødvendigt at placere et stillads på en anden bærende konstruktion, hvilket bl.a. gør sig gældende, når der skal udføres en facaderenovering og stilladset skal placeres på den sideliggende, lavere bygnings tagkonstruktion. “Her er det væsentligt at udføre konstruktionsberegninger, der kan dokumentere, at den bærende konstruktion er egnet som understøtning og at det ikke giver signifikante deformationer i stilladset. Deformationer i stilladset under arbejdet kan resultere i større svingninger under arbejdsprocessen og øger risikoen for arbejdsskader hos de personer, der skal arbejde fra stilladset”, udtaler Burak Demirci.

Gennem tiden har stilladsbranchen oplevet mange ulykker, hvor både stilladsarbejder og forbipasserende mennesker har været berørte. Da statistikkerne samtidig viser, at stilladsarbejde er en farlig beskæftigelse, kan stilladsopstillere kun opfordres til at indgå en dialog med en bygningsingeniør. Derved kan stilladsopstilleren få dokumenteret, at stilladset sikkerhedsmæssigt er forsvarligt, når det overdrages til den, der har bestilt det.

Illustration 4: Det skal sikres, at stilladset opstilles på et stabilt, plant og bæredygtigt underlag (Arbejdstilsynet).