AB Clausen A/S Rådgivende Ingeniører A/S

Bedst til konstruktioner

Igangværende altanudfordringer

Igangværende altanudfordringer

En altan kan give ekstra kvadratmeter til boligen, mulighed for opbevaring af ejendele og kan samtidig også være et frirum, hvor kaffen eller aftensmaden nydes under en skinnende sol på en varm sommerdag. Da en altan d. 31. juli 2016 kollapsede i Nykøbing Falster og seks unge mennesker blev kvæstet, var det ikke længere alle altanejere, der helt ubekymret kunne begive sig ud på deres udkragede altankonstruktion. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har for Trafik- og Byggestyrelsen foretaget en undersøgelse af årsagerne til nedstyrtningen af den ovenfor beskrevne altan og konkluderer i sin rapport, at udliggerjernene, der bærer altanen, har været gennemkorroderede og dermed ikke længere haft den fornødne bæreevne, hvilket resultererede i et uvarslet brud.

 

Altaner fra 1900-1950

Altanen i Nykøbing Falster var bygget i 1948 og var udført efter datidens byggeforskrifter. Kendetegnet for altankonstruktionerne før 1950 er, at altanpladen bliver båret af såkaldte udliggerjern som I- eller U-formede jernbjælker. Altanpladen er typisk udført af beton, men undtagelsesvis forekommer plader eller risteværk af jern. Udliggerjernene er udkraget over facademuren og typisk boltet til bjælkelaget eller fastgjort til disse med tværgående jernbjælkeudvekslinger. Figur 1 viser en typisk altan fra før 1950.

Figur 1: Typisk altanløsning fra tiden 1900-1950 (Byggebogen, Kjærgaard, 1948)

Konstruktivt er disse altantyper udført på en statisk korrekt måde, men da jernkonstruktionerne før 1950’erne sjældent er beskyttet mod korrosion, er disse yderst sårbare over for miljømæssige påvirkninger, der slutteligt kan resultere i korrosion og et uvarslet brud.

”Jernkonstruktionen i altanen er typisk godt beskyttet af betonpladen, der danner en slags passiv beskyttelsesfilm over jernet. Såfremt dette beskyttelseslag brydes, kan jernet under betonpladen blive udsat for korrosion.”, siger Burak Demirci, konstruktionsingeniør og projektleder hos AB Clausen A/S, og fortsætter:

”Faktorer, der har en indflydelse på nedbrydningen af beskyttelseslaget i betonen, er omgivelsernes temperatur, fugtighed, og indholdet af klorider. Korrosion af jernet som følge heraf vil typisk ske med synlige skader i betonen, hvor bl.a. vand uhindret kan sive igennem. Problemet med de korroderede udliggerjern for altaner før 1950 har dog sjældent vist sig at fremtræde under altanplanen eller inde ved træbjælkelaget, da der ikke er en signifikant fugttransport. Derimod sker korrosionen typisk inde i murværket og især i hulmurskonstruktioner, hvor betonen ikke længere kan beskytte jernet og den egentlige fugttransport finder sted.”

I en rapport foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) for Trafik- og Byggestyrelsen viser det sig, at flere altaner i bygningen på Nykøbing Falster bærer præg af korrosion inde bag murværket, hvilket dog først kom til udtryk ved en destruktiv undersøgelse. Problemet med denne form for skjult korrosion inde bag murværket er, at den først kan opdages ved et destruktivt indgreb, så jernet bliver blotlagt.

”Som bygningsejer af en altan fra denne tidsperiode bør man holde øje med tegn som revner i betonen, misfarvning og rustudfældning, der kan give indikationer om underliggerende korrosionsproblemer. Generelt giver det rigtig god mening at få lavet en tilstandsundersøgelse af sin altan som dokumentation for, at den fortsat har den fornødne bæreevne, og som en tryghed for at kunne bruge sin altan uden yderligere betænkeligheder”, mener Burak Demirci.

 

Opsætning af nye altaner på eksisterende bygninger

For mange danske lejlighedsindehavere er det en gentagende drøm at være ejer af en altan, hvor man kan nyde vejret på sin udkragede altankonstruktion, placere barnevognen med den sovende baby ude i den friske luft, hænge tøjet til tørre på et stativ eller blot nyde, at lejligheden fremstår mere rummelig og indbydende. Inden altandrømmen kan blive til virkelighed, er der mange forhold der skal undersøges, hvor ejer- og andelsforening, samt kommunen skal tages med i beslutningsprocessen. Konstruktivt kan altanen udføres og fastgøres til den eksisterende bygning på flere måder, men lokale forhold, bygningens udtryk og altanens placering på bygningen kan sætte sine ingeniørtekniske begrænsninger.

En udkraget altankonstruktion vil resultere i et løft ved fastgørelsen til den eksisterende bygning. Desto større altanen og den udkragede konstruktion er, desto større bliver den opadrettede kraft. Udfordringen er da at sikre et tilstrækkeligt modhold og derved sikre, at den nye altan og den eksisterende bygning bæreevnemæssigt er udført korrekt. Ingeniørteknisk findes mange ophængningsmetoder, hvor altanen fastgøres til facade, gavl eller træbjælkelaget med et beregningsgrundlag, der følger Københavns Kommunes gældende anvisninger, der er beskrevet i det såkaldte Altannotat, der omhandler opsætning og renovering af altaner på eksisterende bygninger. En af de mest anvendte fastgørelsesmetoder er indspænding i murværk, hvor udliggerjernet bliver omstøbt i ydermuren. Fordelen ved denne fastgørelsesmetode er, at der ikke foretages indgreb i altanejerens bolig og at altanen visuelt fremstår som en svævende konstruktion uden eklatante samlingsdetaljer. Denne ophængningsmetode er begrænset af, at der skal være tilstrækkeligt med ballast fra ovenstående murværkskonstruktion og er typisk velegnet til boliger med fuldmurede ydervægge, der var ganske almindelig i ældre ejendomme fra før 1920’erne. Derimod kan metoden ikke anvendes på øverste etage, hvor der ikke er tilstrækkeligt med modvægt.

Figur 2: Indspænding i murværk. Til venstre ses indspændingsmetoden i detaljer, hvor udliggerjernet overfører kræfterne til murværket med en plade foroven og forneden. Til højre ses altanen i sin fulde udstrækning, hvor ophængningsmetoden i dette givne eksempel udelukkende kommer til udtryk, da de nye skifter mursten ved indspændingen til murværket fremstår pænere i forhold til de ældre mursten.

En anden gængs monteringsform er indspænding i etageadskillelsen, som typisk bruges på bygningens øvre etager, hvor ydermuren ofte er tyndere end på de nedre etager. På grund af den mindre egenvægt, er der mindre ballast til at tage altanens vægt, hvorfor altanen fastgøres til bjælkelaget i etagedækket. Denne metode minder til dels om altanløsningen fra 1900-1950 og er generelt en fremtrædende løsning i altanbranchen.

Figur 3: Indspænding i etageadskillelsen. Figuren viser en udvekslingsbjælke, der er boltet til en etagebjælke i hver ende ved brug af franske skruer. Udvekslingsbjælken bærer udliggerjernet fra altanen og er placeret et godt stykke inde i bjælkelaget for at mindske løft fra altanen.

Monteringsformen med indspænding i etageadskillelsen er godkendt af myndighederne. Dog mener Københavns Kommune, at beboere med denne type altaner bør henvende sig til ejerne af deres lejlighed for at få dokumentation for, at arbejdet er udført korrekt. Dette skyldes observationer om, at flere altaner med denne monteringsform ikke er blevet udført med såkaldte bjælkeforlængere på de etagebjælker, der optager last fra altanen. En bjælkeforlænger er et stykke jern, der forlænger etagebjælken og går ind i lejlighedens ydervæg. Dette er nødvendigt på de øvre etager, idet ydermuren i den højde er tyndere og etagebjælkerne behøver et mere solidt vederlag. Bjælkeforlængeren kan i praksis undgås, såfremt man under en visuel inspektion kan dokumentere, at etagebjælkerne ligger 150 mm inde i ydermuren og på ingen måder er degenereret.

Figur 4: Indspænding i etageadskillelsen med bjælkeforlængere på de etagebjælker, der optager last fra udvekslingsbjælke.

I modsætning til de gamle altaner stiller Københavns Kommune i dag krav til, at stålkonstruktionerne i altanen skal korrosionsbeskyttes svarende til korrosionskategori C5-I inde i murværk og til korrosionskategori C3 de øvrige steder. Dette krav sikrer, at risikoen for korrosion mindskes og at altanejeren mere eller mindre kan begive sig ud på sin udkragede konstruktion uden bekymringer om, at tærede bærejern vil resultere i et altankollaps.