AB Clausen A/S Rådgivende Ingeniører A/S

Bedst til konstruktioner

Forløb fra henvendelse til færdigt produkt

Forløb fra henvendelse til færdigt produkt

Ønsker du at modtage et tilbud fra AB Clausen på beregninger til din opgave, kan du indhente et personligt, gratis og uforpligtende tilbud på ingeniørberegninger. Efter du har udfyldt tilbudsformularen på vores hjemmeside, vil du blive kontaktet af en af vores rådgivende ingeniører, som vil gennemgå projekt og proces.

Tegningerne på din bolig kan du finde på din kommunes byggesagsarkiv. Nogle kommuner har det liggende digitalt, mens andre kommuner (fx Københavns kommune) har det liggende på kommunens tekniske forvaltning. Du kan vælge selv at skaffe materialet, eller vi kan gøre det for dig mod tillæg. De nødvendige tegninger er som udgangspunkt plantegninger og snittegninger.

Bor du i en boligforening, anbefales det desuden, at du tager en snak med din forening om eventuelle tidligere projekter. Hvis der er behov for andre tegninger, eller det ikke er muligt at få planer eller snittegninger, vil din rådgivende ingeniør også snakke med dig om dette.

Når din rådgivende ingeniør fra AB Clausen ringer dig op, vil han/hun også snakke med dig om mulighederne for at afholde en besigtigelse, hvor vi sender en ingeniør ud til ejendommen og måler op, registrerer og har en dialog med dig omkring dine ønsker til løsningen. Nødvendigheden af en besigtigelse afhænger af det tilgængelige tegningsmateriale, og det er derfor forskelligt fra sag til sag, om der er behov for, at vi kommer ud på stedet. I visse tilfælde vil det være nødvendigt at afholde en besigtigelse, før et tilbud kan gives, og i andre tilfælde vil vores rådgivende ingeniør skrive det med ind i det tilbud, som du modtager fra os.

Du vil hurtigst muligt efter denne samtale (og eventuelt efter afholdt besigtigelse) modtage et skriftligt tilbud på relevante ingeniørberegninger. Så snart du skriftligt har accepteret tilbuddet, vil vi påbegynde arbejdet. Leveringstiden på det færdige produkt kan variere i forhold til kompleksiteten af beregningerne.

Leveringstid på dit ingeniørprojekt

Leveringstiden afhænger af, hvor kompliceret beregningerne til din opgave er. Som udgangspunkt leverer vi beregningerne inden for 15 arbejdsdage. Ved mere komplicerede statiske beregninger udarbejder vi en tidsplan, som vi vedlægger tilbuddet. Haster din byggesag, så giv os besked herom, så skal vi se, hvad vi kan gøre for at fremskynde leveringstiden.

Priser på ingeniørprojekt

Prisen for ingeniørberegninger afhænger af flere faktorer – hvor kompliceret bygningen og konstruktionerne er samt detaljeringsgraden af det eksisterende projektmateriale, vi har til rådighed. Vi udregner derfor altid et særskilt tilbud til alle opgaver, så dit tilbud er skræddersyet lige præcis din opgave.

Indhent et personligt tilbud på ingeniørberegninger her

Det færdige produkt

I AB Clausen Rådgivende Ingeniører har vi tegnet en professionel rådgiveransvarsforsikring hos TRYG, som dækker alle vores projekter.

Når beregningerne er afsluttet, og produktet sendes til dig, vil du modtage følgende:

  • Statisk dokumentation for beregningerne
  • Tegningsmateriale for konstruktionen
  • Eventuelt andet materiale, der er relevant for lige netop din opgave (kontakt os for yderligere oplysninger)

Der kræves en byggetilladelse fra kommunen, som skal foreligge inden arbejdet kan påbegyndes. Kontrollér altid med din kommune, hvad reglerne er, inden arbejdet påbegyndes.

Myndighedsprojektet indeholder relevante tegninger, som ligger til grund for indhentning af tilbud hos entreprenører samt udførsel af arbejdet. AB Clausen arbejder sammen med en lang række specialister og fagspecifikke virksomheder, og vi kan indhente tilbud fra vores samarbejdspartnere, hvis du ønsker dette.

Herudover tilbyder AB Clausen at udføre tilsyn på dit byggeprojekt.

 

Tilbage til forside