AB Clausen A/S Rådgivende Ingeniører A/S

Bedst til konstruktioner

Boom: Nedslidte erhvervslokaler bygges om til lækre luksuslejligheder

Boom: Nedslidte erhvervslokaler bygges om til lækre luksuslejligheder

.
.
Steen_Uno28. juni 2016
.
Af Steen Uno
Tlf. 3030 8080

.
Den store befolkningstilvækst i disse år motiverer i voldsomt tempo ejendoms-udviklere til at konvertere – d.v.s. ombygge – ældre og ofte nedslidte kontor- og erhvervsbygninger til nye lækre luksuslejligheder.    

.
København vokser netop nu med 1.000, Aarhus med 400 nye borgere om måneden, og den markante befolkningstilvækst skaber akut behov for tusinder af nye boliger.

I disse år bygges et stort antal ældre tomme erhvervsbygninger om til hundredvis af nye topmoderne lejligheder – og i et omfang, som får byggebranchen til at tale om et veritabelt boom.

Ingeniørfirmaet AB Clausen A/S er blandt dem, der mærker den aktuelle trend til at forvandle – konvertere – som oftest bedagede og nedslidte kontor- og erhvervslokaler til nye lækre og tit spændende indrettede privatboliger.


Nedslidte lokaler

AB Clausen er Danmarks største specialvirksomhed for bærende konstruktioner og blandt andet specialister i at udarbejde spær- og stabilitetsberegninger – de såkaldte statiske beregninger eller ingeniørberegninger – på nedrivninger af bærende vægge med videre.

Ingeniørfirmaet i Rødovre leverer løbende statisk dokumentation til ombygninger af især ældre kontorejendomme, der skal konverteres til nyindrettede lejligheder.
.

Ombygning2

I disse år konverteres et stort antal ældre, tomme erhvervsbygninger til hundredvis af nye topmoderne lejligheder.

.
“Behovet for vores nødvendige ingeniørberegninger opstår som oftest i forbindelse med nedrivning af bærende vægge samt etablering af nye loftskonstruktioner i ældre erhvervsbygninger.

De står ofte efterladte tilbage med store tomme, nedslidte arbejdsrum, der trænger til gennemgribende renovering,” siger konstruktionsingeniør Anders Bessermann.


Detektivarbejde

Især skal der beregnes forudsætninger for nye bærende tag- og loftskonstruktioner, hele etageafsnit, altaner, hele svalegange med videre.

I ejendomme bygget inden for de seneste fire-fem årtier er byggedokumenterne som oftest på plads og i orden. Det er de langtfra i mange ældre erhvervsejendomme, der planlægges konverteret.
.

Ombygning3

“Det kan være et detektivarbejde at finde frem til gamle tegninger på, hvordan en 100 år gammel erhvervsbygning er skruet sammen,” siger bygningsingeniør Anders Bessermann.

.
“Når vi skal rådgive om sådan en måske næsten 100 år gammel erhvervsejendom, kan det ofte være noget af et detektivarbejde at finde frem til gamle tegninger samt hitte anden info om, hvordan huset dengang nu blev ´skruet´ sammen.

Men vi har stor rutine i at tackle den slags udfordringer også, og naturligvis ender det altid med, at vi får udarbejdet og leveret de beregninger, der kan danne grundlag for et interessant redesign af en ellers udtjent bygning,” siger Anders Bessermann.

.
Boom

Ifølge erhvervsmæglere har det københavnske ejendomsmarked inden for de seneste år oplevet en voldsom stigning i antallet af konverteringer – fra 3.944 i 2013, 26.572  i 2014 og til hele 46.170 planlagte og ombyggede lejligheder i 2015.

Københavns Kommune kalkulerer i kommende tiår frem til 2027 med at etablere 45.000 nye boliger til sine forventede 100.000 nye indbyggere.

Heraf planlægges et større antal at skulle komme fra nye fremtidige konverteringer af erhvervsbygninger til privat beboelse.  •

.
Læs mere her
Tomme kontorer kan blive til boliger 
Flere kontorlokaler omdannes til boliger
AB Clausen A/S Rådgivende Ingeniører

.

Tilbage til nyheder