Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

Erfaren administrativ medarbejder

Mestrer du at have mange bolde i luften og samtidig bevare overblikket i en travl hverdag? Kan du lide at tage ansvar i dagligdagen og få tingene til at glide? Og har du erfaring fra et rådgivende ingeniørhus? Så er det dig vi leder efter!

AB Clausen søger en erfaren administrativ ansvarlig til mange gøremål!

AB Clausen A/S er en rådgivende ingeniørvirksomhed i rivende udvikling. På 5 år er virksomheden vokset fra 3 til 45 mand og er kåret som gazelle virksomhed i 2016 og 2017. AB Clausen har store ambitioner om at vækste yderligere og har derfor brug for en erfaren administrativ ansvarlig, som kan hjælpe med til, at få hverdagen til at glide optimalt. Teamet i AB Clausen består hovedsageligt af konstruktionsingeniører og konstruktører med kernekompetencer inden for bærende konstruktioner og er primært specialister, fagnørder og ildsjæle, som alle brænder for deres arbejde.

Som administrativ ansvarlig vil du indgå i et team bestående af 2 unge assistenter i form af vores dygtige elev samt en piccolo. Du vil få et tæt samarbejde med direktionen og ledelsesgruppen generelt, hvor der vil være rig mulighed for at løse spændende opgaver og optimere på forretningen. Stillingen indebærer ikke personaleansvar.

Din baggrund

Som administrativ ansvarlig og blæksprutte er du formentlig kontoruddannet og har solid erfaring med administrative opgaver, herunder at understøtte ledelsen i den daglig drift i form af rapportering, udarbejdelse af materiale til bestyrelsen, referater mm. Derudover vægtes det, at du har erfaring med bogføringssystemet e-conomic, ligesom det vil være et plus, hvis du har kendskab til marketingrelaterede opgaver som fx udarbejdelse af grafisk materiale. En baggrund fra rådgivningsbranchen vil være en stor fordel, herunder kendskab til AB89, kontrakter, udbud og jura. Dygtig til skriftlig dansk (også gerne engelsk) er et krav.

Dine opgaver

  • Drive diverse administrative opgaver fra start til slut
  • Projekt- og debitorstyring i e-conomic
  • Bogføring
  • Føring af løn
  • Understøtte ledelsen/bestyrelsen i dataindsamling, udarbejdelse af budgetter, nøgletal mm.
  • Understøtte ledelsen i daglig drift og administrative opgaver
  • Generelle ad hoc opgaver som telefonpasning, kalenderstyring, indkøb af materialer, opfølgning og vedligeholde på diverse firmaaftaler mm.
  • Supportere med HR- og marketingrelaterede opgaver

Vi forventer

Du har en høj faglighed med solid erfaring inden for administration og økonomi. Du er struktureret og god til at prioritere og bevare overblikket i en travl hverdag. Du er åben og udadvendt med lyst til en serviceorienteret rolle i et dygtigt specialistmiljø med en høj faglighed på tværs i organisationen.

Vi tilbyder

  • Et spændende job i en unik virksomhed med højt teknologisk niveau
  • Uformelt miljø med store personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • Attraktive ansættelsesforhold som modsvarer dine kvalifikationer
  • En virksomhed i vækst med store ambitioner og højt til loftet
  • Mulighed for efteruddannelse i form af kurser mv.

Du får store muligheder for at sætte dit personlige præg på udviklingen i AB Clausen, som igen i år forventer at blive Gazelle virksomhed.

 

Næste skridt...

Ansøg allerede idag

Motiveret ansøgning og CV sendes til AMBIZZION via nedenstående knap ”Søg Stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til AMBIZZION, Leo Brosbøl Sørensen – mobil 60408320 eller sende en e-mail til lbs@ambizzion.dk.