
Certificering af statikere
I AB Clausen er konstruktioner en passion og drivkraft. Derfor ser vi det som vores fornemmeste opgave at løfte fanen og være med til at gå forrest i den nye Certificeringsordning af Statikere.
Den nuværende ordning med anerkendte statikere blev indført i 1958 for at lette kommunernes arbejde i en periode med voldsom vækst i boligbyggeriet og i dag er der ca. 80 udøvende anerkendte statikere i Danmark.
Den nye certificeringsordning vil yderligere lette kommunernes arbejde og skabe hurtigere sagsbehandling for bygherrer, uden at gå på kompromis med sikkerheden. Dokumentation og kvalitetskontrol af statiske forhold skal fremover varetages af certificerede statikere i private virksomheder. Vi er derfor stolte og beærede over den tillid vi har fået fra certifieringsorganet Dancert, hvor vi som samarbejdspartner, skal være med til at bedømme den første generation af certificerede statikere!
Her er blot nogle af de fordele vi forventer at certificeringsordningen skaber:
- Kvalitetskontrol får skærpet opmærksomhed og bliver strømlinet
- Der kommer hurtigere sagsgange for bygherrer
- Bygninger i alle konstruktionsklasser dokumenteres og kontrolleres med samme store omhu
- Fagligheden hos ingeniører højnes og vedligeholdes ved løbende re-certificering
- Bedømmerne får udefrakommende inspiration til forbedring af dokumentation og kontrol
Alt sammen til fordel for vores projekter, samarbejdspartnere og ikke mindst kunder.









Hovedkontor – København
Valhøjs Allé 174,
2610 Rødovre
Telefon: +45 3030 8080
E-mail: mail@abclausen.dk
CVR: 32934404
Privatlivspolitik
Kontor – Odense
Kochsgade 31D
5000 Odense C
+45 2677 1720
mbl@abclausen.dk
Kontor – Riga
Jelgavas iela 72
Rīga
LV-Latvija
+371 26837378
arv@abclausen.dk