AB Clausen A/S Rådgivende Ingeniører A/S

Bedst til konstruktioner

AB Clausen +1 Sarunas Leliuga

AB Clausen +1 Sarunas Leliuga

AB Clausen opruster teamet og byder varmt velkommen til konstruktionsingeniør Sarunas Leliuga.

Sarunas Leliuga er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og har international erfaring i projektering af bærende konstruktioner. Sarunas interesse ligger inden for konstruktioner og han har et udvidet kendskab til bærende konstruktioner af beton og stål såvel som en solid teoretisk baggrund inden for statik og byggeteknik.

Sarunas vil indgå i afdelingen Private og Foreninger og er tiltænkt en rolle tæt på afdelingslederen, hvor han vil projektere opgaver inden for nybyg såvel som renovering. Sarunas har ambitioner om på sigt at blive projektleder og har flotte akademiske resultater med sig i bagagen. Ansættelsen af Sarunas sker på et tidspunkt hvor AB Clausen har mange spændende opgaver i pipeline, hvorfor Sarunas vil få rig mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver og tilegne sig en bred erfaring med projektering af bærende konstruktioner.

Styrker AB Clausens aktiviteter i de Baltiske lande

Sarunas Leliuga har en international baggrund med Litauiske rødder. Netop den internationale profil med tilknytning til Litauen går godt i spænd med AB Clausens strategi om at styrke virksomhedens nuværende aktiviteter i de Baltiske Lande. Afdelingslederen for Private og Foreninger ser derfor meget frem d. 1. december, hvor han sammen med resten af teamet vil byde Sarunas velkommen til virksomheden der har som erklæret ambition at være bedst til konstruktioner.

Tak for tilliden, Sarunas. Vi er glade for at have dig med ombord.

Se andre nyheder fra AB Clausen

Tilbage til forsiden