AB Clausen +1 Nikolai Gadient Lütscher

AB Clausen +1 Nikolai Gadient Lütscher

"AB Clausen er en spændende virksomhed med et 100% fokus på bærende konstruktioner. Det tiltalte mig meget at blive en del af en virksomhed som udelukkende beskæftiger sig med dét jeg brænder allermest for"

AB Clausen A/S – Rådgivende Ingeniører byder varmt velkommen til det nyeste medlem af familien der vil være bedst til konstruktioner, BIM koordinator Nikolai Gadient Lütscher. Nikolai er uddannet bygningskonstruktør fra KEA og kommer med erfaring fra entreprenør- såvel som ingeniørbranchen hvor han har løftet opgaver inden for 3D og BIM. Med en baggrund som Teknisk designer har Nikolai mere end 10 års erfaring med projektering i Revit og det er derfor en erfaren kompetence AB Clausen byder velkommen.

Nikolai fungerer på daglig basis som en del af AB Clausens team inden for BIM projektering, med ansvar for projekteringsfremdrift i BIM af større projekter inden for bolig, institutions- og erhvervsbyggeri i forbindelse med nybyggeri såvel som renovering og transformation. Herudover har Nikolai G. Lütscher erfaring med projektering og projekteringsledelse samt besigtigelse af konkrete bygningsopgaver inden for rådgivende ingeniør-og entreprenørbranchen, herunder nybyggeri og renovering.

Mit første indtryk af AB Clausen

Mit første indtryk af AB Clausen var, at det er et kompetent team, som har styr på sagerne. Det er en virksomhed som vil være blandt de største og bedste indenfor bærende konstruktioner og der er en iværksætterånd som præger stemningen. Man får hurtigt en fornemmelse af, at man er blevet del af et fagligt miljø som ønsker at flytte sig fagligt og som ikke dvæler ved “det man plejer”.

NGL---SortHvid1

På sigt drømmer jeg om...

På sigt drømmer Nikolai om at få mulighed for at udvikle sine fagligheder inden for andre BIM værktøjer, projekteringsoptimering og kollisionsanalyser. Det er en stor tilfredsstillelse at være en medvirkende faktor i, at minimere ressourceforbrug i forbindelse med projekteringen og dermed højne produktets kvalitet overfor bygherre og andre interesserenter. Det er vigtigt for mig, at der er høj kvalitet og bygbarhed, således at der skabes en troværdighed som bygherre ønsker at anbefale videre til andre aktører inden for branchen.

Ansættelsen af Nikolai sker på et tidspunkt hvor AB Clausen har mange spændende opgaver i pipeline, hvorfor Nikolai vil få rig mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver og tilegne sig bred erfaring med BIM koordinering af bærende konstruktioner.

Tak for tilliden, Nikolai. AB Clausen er glade for at have dig med ombord.

Spørgsmål til Nikolai kan rettes til mail ngl@abclausen.dk eller telefon 42901748.