Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
  • AB Clausen +1

    Danjal Olsen

    Kompetencechef Renovering

AB Clausen +1 Danjal Olsen

AB Clausen tæller idag 52 ansatte og byder nu velkommen til ny Kompetencechef renovering

AB Clausen har haft vokseværk det seneste år og tæller idag 52 medarbejdere inklusiv vores tre dygtige ingeniørpraktikanter samt en håndfuld inspirerende studiemedhjælpere der beriger virksomheden med deres input fra deres respektive studier inden for bygningsingeniørfaget.

Kompetencechef renovering

I august havde vi fornøjelsen af, at byde velkommen til Kompetencechef Renovering, Danjal Olsen. Danjal kommer til AB Clausen med 30 års erfaring og en solid faglig ballast inden for bærende konstruktioner, hvor han senest har arbejdet i Niras, og før da blandt andet i OBH Gruppen, med større renoveringsprojekter som Middelgrundsfortet, Det gamle Radiohus, Hotel Neptun/Hotel Sankt Annæ og Hotel Sanders. Danjal har, udover sin uddannelse som bygningsingeniør, en tømreruddannelse i bagagen, og er en rutineret projekt- og byggeleder, der mestrer alle entrepriseformer og har praktisk byggeteknisk erfaring fra alle de Skandinaviske lande.

Danjal kendetegnes ved hans venlige og positive tilgang og evner at kommunikere med alle byggeriets aktører og få sit budskab igennem overfor bygherrer, entreprenører såvel som myndigheder.

Med ovenstående kompetencer, er det tydeligt at Danjal vil tilføre AB Clausen en viden og erfaring som vil styrke husets profil og være en medvirkende faktor til, at løfte virksomheden videre på rejsen mod at blive bedst til konstruktioner. Teknisk direktør Mads Nicolai Jensen udtaler; “vi anser os for priviligerede, at vi formår at tiltrække en ressource som Danjal Olsen til AB Clausen. Danjals erfaring og viden inden for sit felt medfører et vigtigt supplement til de faglige kompetencer vi aktuelt har i huset og vi har allerede haft stor gavn af Danjals erfaring i kraft af hans arbejde på AB Clausens største renoveringssag Post Hotellet”.

Tak for tilliden, Danjal. Vi er glade for at have dig med ombord!

Har du spørgsmål til AB Clausen er du velkommen til at skrive til Teknisk direktør Mads Nicolai Jensen på mnj@abclausen.dk eller via telefon 3030 8080.

Har du spørgsmål til Kompetencechef renovering Danjal Olsen er du velkommen til at skrive til dpo@abclausen.dk.