INDHENT TILBUD Ordbog

Indenfor byggeri er der en række fagudtryk. Du kan finde en kort forklaring på de mest almindelige her.

Totalrådgiver:

Totalrådgivning er et udtryk for den samlede rådgiverydelse, hvor bygherren kun har én aftale om rådgivning. Rådgiverydelsen indeholder derfor alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave.

Totalentreprise:

Ved totalentreprise laver bygherren en kontrakt med en totalentreprenør, der tilbyder at udføre såvel projekteringsarbejdet som hele det udførende arbejde.

Hovedentreprise:

Ved en hovedentreprise laves en kontrakt med en enkelt entreprenør (hovedentreprenør), der over for bygherren, står for alt udførende arbejde, men som selv kontrakterer med andre entreprenører angående arbejde, som hovedentreprenøren ikke selv kan udføre. Du har en rådgiver til at sørge for diverse godkendelser samt til at stå for udarbejdelsen af projektmaterialet.

Fagentreprise:

Ved en fagentreprise laver bygherren kontrakter med alle entreprenør, der skal til for at arbejdet bliver udført (fagentreprenøren).

Byggetilladelse:

En tilladelse som kommunen, som bygningsmyndighed, udsteder på alle ny- og tilbygninger.

Bygningsreglement 2008:

Et bygningsreglement som gælder for både småhuse og etagebyggeri. Her angives de mere detaljerede regler for byggeri.

Statiske beregninger:

Statiske beregninger er det samme som dokumentation for at husets konstruktioner kan holde. Statiske beregninger skal anvendes ved ansøgning om byggetilladelse og som dokumentation for, at bygningen overholder gældende norm- og lovkrav.

Varmetabsberegning:

Varmetabsberegninger beregner varmetabet og u-værdier ved et byggeri. Varmetabsberegningen er et krav ved nybyggeri, men også ved mange andre typer byggerier, som fx tilbygninger og ombygninger samt sommerhuse er det nødvendigt at udføre varmetabsberegninger.

Energiberegning:

Energiberegning dokumenterer, at husets samlede energibehov ikke overstiger kravene i bygningsreglementet. Ved alt nybyggeri skal der foretages en energiberegning af bygningens samlede energibehov.

Rådgivende ingeniør:

Rådgivende ingeniører arbejder med projektering og planlægning af byggeprojekter. Rådgivende ingeniør er dygtige til at vurdere og analysere forskellige situationer samt løse problemer for kunden.

Arkitekt:

Arkitekter planlægger og tegner bygninger. Arkitekten skal være god til at analysere en given opgave. Der vil typisk være krav fra bygherren, vedr. bygningens funktioner, placering og indretning samt byggeriets økonomi og tidsramme.

Ibrugtagningstilladelse:

Dette er en attest udstedt af de kommunale bygningsmyndigheder, der beviser at et byggeri er lovligt opført. Attesten kaldtes tidligere en bygningsattest.

Bebyggelsesprocent:

Forholdet mellem en ejendoms grundareal og ejendommens etageareal. Bebyggelsesprocenten er den procentvise andel af en grund, som må bebygges. Bebyggelsesprocenten bestemmer altså, hvor stort et hus må være i forhold til den grund, det bygges på.

AB 92 og ABT 93:

AB 92 og ABT 93 er begge frivillige standard aftalesæt, der er vedtaget efter forhandlinger mellem en række offentlige myndigheder og organisationer. AB 92 og ABT 93 er altså ikke lovregler vedtaget af Folketinget, men derimod standard-aftaledokumenter.

Arbejdsområder