Nedrivning af væg
AB|Clausen tilbyder landsdækkende levering af tegninger og beregninger i forbindelse med nedrivning af bærende væg.
Leveringstid for nedriving af bærendevæg
Projekter i forbindelse med nedrivning af væg færdiggøres indenfor 10 hverdage.
Hvad koster ingeniørydelserne i forbindelse med nedrivning af væg?
Prisen for projektet afhænger af hvor kompliceret projektet er, samt hvor nemt det er at få fat i oplysningerne. Typisk koster projekterne fra 3.000 kr. ekskl. moms.
Generelle informationer omkring nedrivning af væg
Der er forskellige typer vægge. Hvis du ønsker at rive en væg ned, skal man sikre sig på forskellig vis, alt efter hvilken vægtype man har med at gøre.
AB|Clausen kan bidrage med at vurdere om den pågældende væg er bærende, stabiliserende eller ingen af delene. Dette indledende arbejde kan gøres for en fast pris på 550 kr. Prisen forudsætter at konstruktionstegninger er fremskaffet af bygherren. Kommunerne har tegningsmateriale af alle danske huse.
Hvis den pågældende væg er bærende eller stabiliserende, vil det kræve statiske beregninger før væggen kan rives ned.
Man kan risikere følgende skader, hvis der ikke udføres statiske beregninger før væggen rives ned:
Revner i gulve, lofter og andre indervægge.
- Sætningsskader i ydervægge.
- Personskader.
- Kollaps af etageadskillelse.
- Huset bryder sammen.
AB|Clausen laver en redegørelse, samt statiske beregninger for, hvordan bærende eller stabiliserende vægge fjernes. Når de statiske beregninger er på plads, udfører vores ingeniører en udførelsesplan for selve nedrivnings arbejdet.
Når AB|Clausen har regnet færdig, udføres en plan for selve arbejdet, så der ikke opstår revner eller andre sætningsskader under arbejdet. Man starter typisk med at fjerne små dele af væggen, hvorefter man sætter afstivere ind.
Der skal både udføres undersøgelser og beregninger forud for nedrivning af en bærende væg. Når man river en bærende væg ned, skal man altid lave en ny konstruktion, som kan bære i stedet for væggen.
Du skal derfor altid kontakte en rådgivende ingeniør.
Selvom du kun vil fjerne en del af væggen, skal der kompenseres for denne del af den bærende væg. Det kan klares med en stålbjælke med tilstrækkelig styrke.
Desuden skal man sikre sig, at konstruktionerne under bjælkens vederlag har tilstrækkelig styrke. Vederlaget vil sige det sted, hvor bjælken er understøttet. Stålbjælker skal altid brandisoleres. AB|Clausen råder over ingeniører, der har stor erfaring med disse typer af opgaver. Vi laver både ingeniørberegninger, samt tegninger af den nye konstruktion. Dimensioneringsprocessen er systematiseret, hvilket betyder at vi kan udarbejde statisk dokumentation, samt arbejdstegninger i høj kvalitet på kortere tid og således til en lav pris.
AB|Clausen har tegnet professionel rådgiveransvarsforsikring hos TRYG, som dækker vores projekter.
Vægge opført i perioden 1850 til ca. 1891 er sandsynligvis bindingsværksvægge, dvs. træstolper med udfyldning af murværk. Bindingsværksvægge er desværre ofte ikke muligt at udføre ændringer i.
Når væggen er fjernet, monteres typisk en stålbjælke øverst i det felt hvor den bærende væg før stod. Det er herefter den der optager lasten.
Denne fremgangsmåde er den mest almindelig for nedrivning af væg.
Tilladelse ved nedrivning af væg?
Uanset om væggen er bærende eller ej, skal du søge kommunen om lov til at lave ændringerne. Nedrivning af væg i lejlighed kræver altid tilladelse. Typisk kræver kommunerne ikke en byggetilladelse, hvis der er tale om et enfamiliehus og du kun laver ændringer indenfor husets ydervægge og tagflade. Du skal dog i alle tilfælde altid sørge for, at de nye konstruktioner opfylder de gældende krav.
Kan jeg lave en åbning i en væg?
Selvom væggen er bærende, kan du som regel godt lave en åbning. Det kræver dog en ståldrager eller lignende hen over åbningen. AB|Clausen kan beregne hvilken størrelse samt hvilke dimensioner en sådan overligger skal have. Hvis du vil lave en ny døråbning i en eksisterende væg, gælder det samme, som hvis du vil rive den ned. Der skal lægges en overligger ind for at bære det, der befinder sig over døren. Du skal sikre dig, at væggen stadig kan fungere som stabiliserende væg, selvom der bliver lavet en døråbning i den.
Vil du vide mere om nedrivning af væg?
Du er velkommen til at tage kontakt til AB|Clausen vedrørende nedrivning af væg og vores andre ydelser på mail@abclausen.dk eller på telefon 3030 8080.
Flere R;ådgivende Ingeni;ørydelser:
- Vægundersøgelse Undersøgelse om væg er bærende/stabiliserende AB|Clausen leverer landsdækkende ingeniør- og...

